Om AB Julius 

Foreningen blev oprettet d. 8. september 2003 og er opkaldt efter vejen, der er opkaldt efter Julius Valentiner (1850-1915), jurist, bankdirektør. Cand. jur. 1883, overretssagfører 1886. Administrerende direktør for Dansk Arbejderbank. Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse 1898-1908. Formand for Frederiksberg Kammermusikforening 1902-1909.

Foreningen omfatter 137 boliger og 4 erhvervslejemål. Derudover udlejes der en række garager. Foreningen strækker sig således fra P.G. Ramms Allé 66, Julius Valentiners Vej 22-40 til Finsensvej 49-51. Derudover er der på ejendommen et bestyrelseslokale, og et beboerlokale samt 2 gæsteværelser, de såkaldte jyderum, som andelshavere kan leje.

Vigtige informationer for  tilflyttere og beboere finder du på siden Værd at vide

For at få adgang til dokumenter, nyheder og ikke mindst for at reservere beboerlokale og gæsteværelse skal du logget ind. Det er vores administrator der bestyrer adgangen. 

 

Om vores bærende værdier:

De bærende værdier for AB Julius er godt naboskab og positivt engagement i at vedligeholde og udvikle vores gode fællesskab og vores dejlige ejendom.

Hermed menes en fælles opmærksomhed omkring at vise hinanden respekt gennem et hensynsfuldt naboskab. Desuden at vi passer godt på de fælles rammer omkring vores liv – dvs. fællesarealer i form af gårdmiljø, opgange, arealer i forbindelse med lofts- og kælderrum samt vores beboerlokale og gæsteværelser.

VI værdsætter en aktiv medvirken i andelsforeningens dagligdag. Har du en god ide kan der f.eks. dannes arbejdsgrupper på beboernes initiativ, som kommer med forslag på den årlige generalforsamling (vi har pt. et haveudvalg og et altanudvalg). Hvis hovedparten af andelshaverne bakker op og pengene er til stede, investeres der i projektet (f.eks. vores haveprojekt).

Nye projekter sandsynliggøres af en grundlæggende solid økonomi i foreningen og ønsket om at disponere ansvarligt, således at vi undgår stigninger i boligafgiften.

 

Værdier i praksis

Ovenstående værdier handler i dagligdagen om, at vi alle som beboere bidrager til at:

  • Holde opgange (for – og bagtrapper) ryddelige - og fremkommelige - af sikkerhedshensyn
  • holde gårdmiljøet ryddeligt for legetøj og bruge de anviste steder til cykler, cykelanhængere samt barne- og klapvogne
  • støtte op om kommunens krav om affaldssortering
  • holde et civiliseret støjniveau i dagligdagen (afspilning af musik og øvetid på instrumenter)
  • passe på havemøbler, lysinstallationer og blomster (gerne vanding i sæsonen hvis noget trænger)
  • overholde spillereglerne i forbindelse med leje af festlokaler